Bruden er ikke fuldendt iklædt før, hun har fået sine brudesko på. Valg af sko til brudekjolen er derfor ikke uden betydning, da brudeskoen afrunder og færdiggør dit outfit, og gør dig klar til den store dag.
Fodtøjet skal først og fremmest passe perfekt, og derefter komplimentere kjolen. Det er en god idé at have en stof prøve fra din kjole med, når du leder efter sko, så du kan vælge den rigtige nuance af hvid. Ømme fødder og vabler skal helst undgås på bryllupsdagen så sørg for at gå skoene til derhjemme, inden den store dag. Du kan også tage skiftesko med - det vigtigste er, at du kan nyde dagen og festen.
Læs også: Step by step guide til brudekjole køb »
1. Hvis du ikke er en ørn til at gå i høje hæle, så lad være med at vælge en tårnhøj stilet til din bryllupsdag.
2. Gå først og fremmest efter en sko der er behagelig eller sørg for skiftesko.
3. Sørg for at få gået dine sko lidt til derhjemme, så undgår du vabler og bare tæer unde middagen.
4. Hvis du går efter sølv eller guld sko, så sørg for at resten af dine smykker og tilbehør er i samme nuance -det giver et mere fuldendt og harmonisk udtryk.
5. Når du køber dine brudesko, så sørg for at det bliver om eftermiddagen, hvor dine fødder naturligt er en smule hævede. Så kan du lettere føle, om skoen er behagelig at have på -også efter nogle timer.
6. Dine brudesko skal repræsentere din personlige stil, så tænk over om du skal vælge en traditionel brudesko eller går efter de tårnhøje lyseblå Louboutin sko.
Menu