Din brudekjole vælges. Allier dig med din veninde, brudepige eller mor, når du besøger de butikker eller designere, du har udvalgt. Medbring evt. billeder af noget der ligner dine ønsker, kig i bryllupsmagasiner inden og søg på nettet, så du har en idé om, hvor du gerne vil hen. Det er vigtigt, du vælger din brudekjole i god tid, så eventuelle tilrettelser, eller specielle ønsker kan imødekommes.
1. prøvning: Måltagning og valg af det sidste tilbehør. Din kjole er allerede syet eller valgt, så tæt på dine mål som muligt. Har du ikke fået valgt al tilbehør, er det en god idé at have valgt det inden prøvningen. Når du kommer til første prøvning, vil butikken tage dine præcise mål og foretage de nødvendige rettelser. Det er også her, du skal medbringe dine brudesko, så længden kan blive reguleret herefter, hvis nødvendigt.
2. prøvning: Generalprøven og afhentning af kjolen. Den anden prøvning er generalprøven på kjolen inden bryllupet. Prøv gerne kjolen sammen med det tilbehør, som du har valgt: Hårpynt, slør, strømper, underskørt, handsker osv. – det giver dig det komplette billede af din kjole og dig selv, og der kan derefter foretages eventuelle sidste ændringer. Du får også mulighed for at prøve at gå i kjolen og sidde ned, så du mærker, hvordan det føles.
Læs også: Kend din kjoles traditioner »
På denne dag er det en god idé, at du medbringer din brudepige eller den person, der skal hjælpe dig på dagen. Måske er der lige et godt råd til, hvordan kjolen snørres, lukkes eller andet, og i kan få hjælp til at iklæde dig kjolen helt korrekt, så du fremstår smuk og uforlignelig hele dagen.
Menu