Det hele behøver ikke at være ”over-the-top-fantastic”, men det, som I sætter pris på, skal være det. Er maden vigtig, så prioriter en god kok, men spar på vinen. Hvis det er festen, der er vigtigst, så prioriter et fedt band og en bartender, der kan mikse gode drinks.
Læs også: Hvor skal festen holdes? »
Du behøver ikke gå på kompromis med brudekjolen, hvor du ender med at låne mosters brugte, også selvom du bestemt ikke synes, at det er den kønneste kjole. LILLY har et outlet i Åbenrå, hvor maks. prisen er 2.999 kr. – uanset førprisen.
Kig på alle brylluppets elementer og dele. Hvor kunne man spare. Skal det nødvendigvis være en fin reception med fine lokale, musikere og fotografer, så kan I her spare lidt ved at holde receptionen kort. Jo længere tid den varer, desto flere penge koster det. Alternativ kan I holde receptionen i en have eller en park , så I ikke skal betale for lokalet.
Det behøver ikke være en gammel klassiker fra 1920’erne, der henter jer fra kirken. Lån en bil af onklen eller den gode ven. Den kan I pynte helt som I vil.
Der skal blomster til, ja, men ofte kan der spares penge, hvis man vælger blomster, som hører årstiden til.
Bryllupsfesten er en økonomisk sejrtrækker, men hvis I trækker på netværket, kan det gøres billigere. Har nogen adgang til et billigt lokale, kan en vens ven agere bryllupsfotograf, og kunne de dyre madkuverter erstattes med en superlækker buffet?
Igen handler det om at bruge netværket; Kender I nogen, der spiller i band eller kunne jeres mest musiksagkyndige ven sammensætte ”Bryllupsspillelisten!”, som sikrer dans og sang til den lyse morgen?
Behøver ringene ikke at være specialdesignet, kan I nemt finde flotte ringe til rimelige priser hos guldsmed eller på nettet.
Menu